Ajaccio 7.juli 2206.
Der er noget helt forunderligt ved at sejle ind midt i en storby med alt sit habenggut og 4 gæster. På en eller anden måde er man en lille smule påtrængende og det føles helt forkert at anbringe sig selv og sin primitive verden midt i den moderne asen og masen. Man føler sig på samme tid enormt heldig, at man sådan bare kan slå sig ned, hvor end det skal være, og herfra være en del af sine omgivelser.
Vi ankom en lørdag lige over middag, hvilket var lidt modigt, da denne ugedag er skifte dag for udlejnings både. Der var derfor fuld hus i havnen, men endnu engang var vi heldige og fandt en plads.
Jeg tror nok der blev kigget lidt skævt til os fra de fine udlejnings både. På vores ”lille ” båd var vi 8 mand incl klapvogn og vasketøj. Hvis jeg skal være helt ærlig, lignede vores båd noget der var løgn, eller i et hvert tilfælde et midlertidigt hjem for flygtninge.
Ajaccio blev brugt til at shoppe lidt i, og vores besætning prøvede at skaffe sig informationer om, hvordan de skulle komme fra øen mod Rom ugen efter.
|
Campomoro 8-10.juli.2006.
Dagen startede tidligt med at tanke diesel i Ajaccio. Jeg er altid en smule stresset ved havnemanøvre incl tankning, selvom det jo selvfølgelig går bedre og bedre med tiden. Men i disse uger, hvor der er god hjælp fra besætningen, er det ingen sag at lave havne manøvre. Det er dejligt. Efter endt tankning, i øvrigt første tankning efter at Mads havde fikset påfyldningsslangen, der heldigvis viste sig at være tæt, sejlede vi videre ned syd på. Målet var Campomoro, der efter sigende skulle være et fantastisk bade sted.
Der var dybt vand langt ind mod land og vi ankrede på 9 m vand. Dette var den aller inderste plads. Vi er blevet rigtig gode til at kruse lidt rundt mellem de andre ankerligger, for at finde den bedste plads.
Nu blev der dømt bade ferie. Gummibåden blev sat i vandet og den sejlede i pendulfart mellem strand og Incognito. Mads fik arrangeret bord på den lokale bar, hvor vi kunne se VM finale Frankrig- Italien og samtidig få lidt at spise. Som I sikkert ved tabte Frankrig, men oplevelsen var fin alligevel.
På Baren mødte vi en engelsk familie med to piger på 7 og 4 år. De var på en uges ferie i en udlejnings båd fra Ajaccio. Vi aftalte at mødes med dem på stranden næste dag. De næste par dage legede børnene sammen og havde det dejligt. Laurits blev på denne børnevenlige strand mere og mere modig mht vand, men han kom ikke under. Han er dog veldigt optaget af dykkerudstyret og han har udrabt sig selv til DYKKERMESTER.
Der var ikke andre indkøbs muligheder en den lokale strand kiosk. Her var priserne meget peberet, så proviant og mangel på vand fik os til at planlægge afgang mod Bonifaccio d 11. juli.
Vi fik et par pragtfulde aftner i ankerbugten, hvor delfinerne svømmede talrigt omkring båden og en enkelt brillierede med 4 spring. Desuden var der d 10. juli fuldmåne til at fuldende sceneriet.
|
Bonifaccio 12. og 13. juli 2006
Dagens sejlads var på små 30 sm. Vi sejlede med både sejl og motor. Vi har planlagt at skulle nå til Santa Teresa på nord spidsen af Sardinien fredag 13. juli, for at besætningen kan få en færge mod Rom og nå deres fly.
Besætningen på Incognito var trætte, men ikke søsyge på vejen. Mikkel styrede næsten hele turen. Vi fik set et par delfiner og undervejs blev der også tid til et lille havbad.
Indsejlingen til Bonifaccio havde vi set frem til og denne tur skuffede os ikke. Jeg tror ikke at de billeder vi tog på nogen måde viser hvor storslået denne indsejling er…så ikke mere om den.
Vi kom til at ligge midt i byen, nærmest oppe på gågaden med alle cafeerne. Vi måtte straks i land og købe forskellige godter til frokost. Vi havde nok alle lidt shoppe abstinenser efter de mange dage for anker.
Vi havde planlagt to dage i Bonifaccio, for at have tid til at kigge lidt på den smukke by. Sine var ved at eksploderer allerede inden der var gået en time. Hun kunne ikke klare varmen og ville ud og svømme. Men der var lige en masse praktiske ting, der skulle ordnes inden vi kunne sejle videre igen. Sine blev da heldigvis hurtigt god igen, da solen gik ned. Men næste morgen var hun der igen. For ved siden af os, havde der natten igennem været italiensk ungdoms party, og det gik ikke stille for sig. Vi holdt dog ved planen om endnu en overnatning i byen.
Nu fik båden en tiltrængt omgang og vi fandt et vaskeri. Der blev handlet og skrevet postkort. Om eftermiddagen gik turen op i den gamle by. Vi kørte med et lille turist tog derop. Vi havde simpelthen ikke fået børnene slæbt børnene med derop i den hede, hvis det ikke var for det tog. Det var en fin og flot oplevelse. Vi steg af toget på toppen og gik ned til havnen igen.
Der var havnefest i byen, og vi frygtede lidt hvordan dette ville have indflydelse på vores nattesøvn. Kl 23 blev lyset slukket i byen, og et stort fyrværkeri blev tændt. Sofie, der havde holdt sig vågen for at se fyrværkeriet, blev noget forskrækket og Laurits vågnede af sin søvn og var også hundred. Efter endt fyrværkeri sluttede havnefesten, og vi sov roligt denne nat.
|
St. Teresa Gallura 14. og 15. juli 2006
Sidste dag med den gode besætning; Mikkel, Sine, Simone og Anders.
Afgang fra Bonifacio ved 9 tiden. Der var kun godt 10 sm over til havnen på nord spidsen af Sardinien. Herfra skulle Mikkel og co med bus mod Olbia, hvor en færge ville fragte dem mod Rom.
Vi sejlede i næsten ingen vind for fuld sejl. Selvom turen var kort, tog det lang tid med kun 2-4 knob. Vi nød den sidste sejltur, fik følgeskab af en Wally yatch og en enkelt delfin.
Vi fik en fin plads i den helt nye havn for 52 euro, med så var der også masser af vand og strøm!! Havnen var sært øde. Man kunne se, at det hele var nyt og pænt ( al for pæn) men der var ingen mennesker. Havnen havde det hele. Indkøbs muligheder, butikker, svømmepool cafeer mm.
Da vi havde sundet os nogle timer, gik turen mod byen for at tjekke bustider mod Olbia, og for at købe noget aftensmad.
Laurits fik en ny fodbold, og der gik en times tid med at spille bold på det lokale torv.
Der blev pakket på livet løs, da vi kom hjem. Det gik dog forholdsvis hurtigt og så skulle vi bare hygge os den sidste aften.
Besætningen skulle med bussen kl 8:45. lørdag. Mikkel og Simone ville være hjemme kl ca 13 og Anders og Sine ville først være hjemme kl 22 søndag. En lang tur, men der var godt mod hos besætningen.
Det har været fantastisk at have besøg af dem alle 4. Det er så lang tid siden at vi har været så meget sammen. Der var godt nok lidt trængt i båden, men vi havde alle en soveplads og der var jo masser af plads uden for.
Vi havde nogle dejlige sejler oplevelser og nogle herlige dage ved stranden.
Børnene har nydt deres onkler og tanter i fulde drag ( og udnyttet dem en smule), og vil helt sikkert savne dem når de er rejst hjem.
Den 14. juli fik vi fulgt besætningen til bussen. Det var en sørgelig historie. Ja faktisk var vi noget deprimeret, da vi havde sagt farvel til dem alle 4. Vi havde egentligt besluttet at sejler allerede den samme formiddag, men det havde vi pludselig overhovedet ikke overskud til.
Nu var vi alene for første gang siden afgang fra Cannes. Ikke at vi på nogen måde har følt det begrænsende at følges med Gitta og Erik eller at have besøg af Askvigerne eller Mikkel og co, men der har altid været nogle at snakke planer med og flere til at beslutte hvor vi skulle sejle hen. Nu havde vi pludselig alle muligheder. Det er svært at administrer!! Mads og jeg har satset så meget på denne tur og forberedt os i så mange måneder/år. Pludselig blev vi i tvivl om vi ville får det ud at denne tur, som vi havde håbet på. – Og hvad er det egentlig vi havde håbet på?? Hvordan skulle vores hverdag nu se ud, nu hvor vi helt selv kan bestemme? På det tidspunkt ville vi vist helst hjem og starte på vores hverdag, derhjemme i Vedbæk. Det tuede vi begge lidt over imens så børnene en DVD ned i kahytten og havde det dejligt. Vi fik forsøgte at få styr på vores forventninger til dette år og prøvede på at finde en fornuftig plan for hvordan disse forventninger kunne opfyldes. Vi blev ikke klar i spyttes på hvordan vi ville komme videre, men nu havde vi i et hvert tilfælde fået snakket om tingene, og denne snak skal nok fortsætte.
Om eftermiddagen tog vi i svømme poolen, og her var Laurits for første gang ude at svømme.!!!!
Vi besluttede at vi stille og rolig ville sejle op af østkysten for om en uges tid stikke over mod Italien.
|
|