00
Jordomrejse 2006-07 » Genova bugten » Alassio 06.06.2006
Alassio 5. juni 2006

Afgang fra San Remo klokken 10:00. Endnu engang fulgtes vi med Gitta og Erik. Vores fælles mål var Alassio 25 sm op langs kysten.
Vinden var fin og for første gang sejlede vi for begge sejl og uden motor. Det gik rigtig fint. Det nye vinddex virkede også godt! – og som noget nyt var ingen af besætningen søsyge. Laurits sov efter en lille times sejlads og til vi lå stille i havn. Derefter vågner han op og er fuld af energi.
Jeg havde lovet Sofie, at vi skulle invitere Gitta og Erik på kaffe og kage, når vi kom i havn, så det første vi gik i gang med da vi kom til kaj, var at lave en kage!!
Båden trængte til en ordentlig omgang, så Mads gik i gang med at vaske den. Forinden havde han været hos havnefogeden og vi var blevet tjekket af marine politiet. Tre mand høj gik grundigt til værks, til Laurits store fornøjelse.

Aftenen gik med at lege bagerforretning og klokken 20:30 kom Gitta og Erik til kaffe. De havde billeder med, som de havde taget de sidste dage. Sofie fik et fint billede af Elna, Dora og Sofie på Luna. Det hænger nu inde ved hendes køje, og hun er meget glad for det.
Klokken blev 23:00 inden børnene blev lagt i seng, med det tog de fint.

Mads prøvede herefter at opdaterer vores hjemme side, med det gik ikke. Men vi fik set i gæstebogen. Det er jo virkelig helt rørende så mange hilsner vi får der og på vores mail. I morgen er planen, at turen går til Alassio by for at finde en internet cafe så alle vores nye billeder og beskrivelser kan komme på siden.

Laurits har lært at sige bådshage, redningskrans, køje og ror.

Vi har nu besluttet os for at følge Genova bugten rundt til Elba og over til Korsika.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite