00
Jordomrejse 2006-07 » Korsika » Bastia 21-24.06.2006
Bastia 21. juni 2006.

Vi lå over i Livorno i endnu et døgn inden vejret var fint nok til et forsøg mere mod Elba. Vi havde talt om at tage mod Bastia på Korsika i stedet, da vind retningen var mere optimal mod denne havn. Der var 63 sm. til Bastia.
Klokken 7.00 tog vi af sted. Bestemmelses havn blev Bastia. Vi fugtes endnu engang med Gitta og Erik. Vi sejlede for halv vind og bølgerne, var som varslet, små. De første timer var for motor og storsejl. Der var for lidt vind til vores forsejl. Da klokken var 8.30 vågnede Sofie og Laurits. Vi spiste morgen mad og fik en kop kaffe. Nu var det derefter, som om timerne ikke rigtig eksisterede. Børnene legede lidt. ( Vi havde været ude at købe en Spiderman og en Barbie dagen i forvejen, som de først måtte åbne på ” den lange tur” ) Vi spillede uno eller fire på stribe, læste lidt og sad bare og hyggede.
Ved middags tid sejlede vi syd om Capraia ( nord for Elba). Her havde vi fuld sejl og fuld fart. Sofie er forsat meget forundret over, at man kan sejle så hurtigt uden motor.

Klokken var ca 18 da vi ankom til Bastia, port Toga. Vi blev mødt af en mand i motor båd, der viste os vores plads.
Vi lå et par pladser fra Luna, og det var som altid rigtig rart.

Mads og jeg var begge meget imponeret over, hvor fint børnene klarede den lange tur. Der var på intet tidspunkt ballade. De lod bare tiden gå. Og hyggede sig hele vejen.

Vi var alle meget trætte og gik tidligt i seng. Vi havde ikke lagt nogle planer for de næste dage. Det havde vi simpelthen ikke kræfter til. Den eneste plan vi dog havde lagt var at tage en overligger dag d. 22. juni.
Bastia 22. til 24. juni

Vi besluttede at blive i Bastia til Mikkel, Iben, Smilla og Markus ville komme med færge d 24. juni. Vi havde ikke nogle bestemte gøremål vi skulle nå.
Vi fik købt en fiskestang til Laurits, så laurits og Sofie kunne fiske sammen på molen. Det var en vældig succes. De fangede desværre ikke noget. Men oplevelsen var stor alligevel, især det at gå rundt på de store sten på ydermolen.
For første gang på vores tur var vi også på stranden. En rigtig sten strand, men vandet er fantastisk klart. Laurits er ikke vild med vandet, jeg tror han syntes at bølgerne er for utilregnelige. Sofie derimod springer lige i, dykker og svømmer rundt, som havde hun aldrig lavet andet.

Sct. Hans aften blev holdt hos Gitta og Erik. De havde hængt alle deres flag ( og det er ikke få ) op rundt om båden. Det var som altid hyggeligt. Vores veje skal snart skilles, og det er vi ikke så glade for. Det har været meget rart, trygt og lærerigt at være sammen med dem. Gitta og Erik har lejet en bil nogle dage og vil køre rundt inde på Korsika. Vi havde en plan om at sejle mod nord så snart vores gæster vr kommet på plads. Gitta og Erik skal også den vej, så vi møder dem nok igen på denne tur.

Lørdag d 24. juni hentede vi vores gæster ved færgen. Sofie og Laurits var meget spændte. Mads og jeg havde lavet et væddemål om hvor mange tasker de havde mede. Heldigvis fik ingen af os ret. Jeg må sige at de havde taget vores opfordring om ”så lidt bagage som muligt” alvorligt.

Efter nogle timer havde den lille familie fundet deres plads på Incognito. Nu var pladsen træng. Men det fungerede fint med de 4 ekstra ombord. Markus var herre stolt over at faa redningsvest paa - se bare billedet. Børnene gik straks i krig med at lege og vi voksne fik en pause inden vi alle gik til ro.

Vi havde en plan om næste dag at nå til Macinaggio kun 16 m nord for Bastia.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite