Cetraro 14-19. august 2006
Vi kunne ikke komme hurtigt nok fra Maratea - 100 euro om dagen holder ikke. Byen var dog fantastisk hyggelig med stejle gader og masser af udsigtspunkter. Hen over byen paa en bjergtop stod ogsaa en kampe jesus figur og holdt armene ud - lidt flippet. Turen gik mod Cetraro. Der var store dønninger fra de sidste dages dårlige vejr, så det var lige på grænsen til, at det ikke var sjovt. Mads havde tjansen i kahytten, mens jeg stod ved roret. Kyststrækningen var rigtig smuk på denne tur. Vandet var der imod ulækkert, med utrolig meget affald, lige fra plastik stole og fiske kasser til alm hus affald og store plastik poser. Plastik poser har vi jo lidt respekt for, men det var ikke nemt at styre udenom. Heldigvis fik vi ikke noget i skruen, men noget skidt satte sig fast i vores log. Vi har heldigvis log på gpsen, så skaden var ikke stor.
Af Jytte og Harald ( Danskerne fra Korsika), havde vi fået at vide at Cetraro var gratis at ligge i, og det var jo lige hvad vi trængte til.
Vi fik en god plads og ligegyldigt at der ikke var strøm eller vand på kajen. Indkøbs mulighederne var heller ikke lige for, men der var en god stemning omkring havnen og her kunne vi rigtig slappe af.
Vi mødte to ægtepar fra Holland, som vi havde det hyggeligt sammen med. Vi var bla til fødselsdag hos Dorothea på den lokale bar. Sofie havde lavet en fin billede bog til hende. Det er altid rart at møde nogle sejlere på langtur. De har alle nogle gode historier og tips at give videre.
Vi trængte til at komme lidt væk fra båden, så d 16.august tog vi et tog ud i det blå. Det syntes Laurits var rigtig sjovt. Turen gik til Cosenza. Selvom det er den største by i området, var den absolut ikke noget at råbe hurra for - faktisk kunne vi nasten ikke finde en restaurant. Men det var jo heller ikke for at kigge på storby, at vi var taget til denne by, men for at køre med tog. Vi tog dog bussen hjem, hvilket var en stor oplevelse. Vi kørte af motorveje, der snoede sig vildt og højt over kløfter og igennem bjerge. Vi havde alle en fin dag, på hver vores måde!!
Vi er nu virkelig i tvivl om hvordan vores efterår skal se ud. Det var jo meningen at vi skulle til Grækenland, men det kan vi vist ikke nå. Resten af turen i Italien, kommer til at byde på lange distancer, da det ikke er så mange havne og ingen ankerpladser. Det blæser ofte kraftigt på disse kanter pga de geografiske forhold, så vi er lidt nervøse for at komme ud i dårligt vejr. Alt i alt har vi ikke meget mod på de kommende strabadser. Vi må finde en løsning…Det plejer vi jo…Men lige nu er vi lidt forvirrede. De 4 dage i Cetaro med ro, har dog givet os lidt overskud til at tage det hele i stiv arm.
Sofie og Laurits lader sig ikke påvirke af deres ”bekymrede” forældre. De er forsat utrolig gode sejler børn. De er rigtig søde ved hinanden ( næsten altid) hvilket jo varmer et moder hjerte. Sofie savner pigerne – og Nikolai - fra børnehaven at lege med. Hun savner selvfølgelig Maja rigtig meget og græder engang imellem lidt over dette, men så skriver hun en mail eller ringer til hende. De får sig en god snak og så går det lidt bedre. Vi glæder os alle rigtig meget til at skulle til USA for at besøge dem alle 5 til næste sommer.
|