00
Jordomrejse 2006-07 » Frankrig » Cote d'Azur
26.05.2006
Puha så er vi i Cannes efter de sidste dages hektisk pakning og flytning. Ganske rigtigt så havde vi en del over vægt med. Faktisk vejede samtlige af vores tasker over 20 kilo, hvilket udløser et ret flot selvlysende orange mærke med ordet HEAVY. Vores bagage, uden håndbagagen, vejede samlet 128 kg og jeg er ret sikker på at håndbagagen heller ikke var helt appelsinfri:-). 

Flyveturen gik helt fint uden de større besværligheder, dog fik Catrine nappet et terror våben i security. Det var en ikke uanseelig størrelse saks som Sofie senere i flyveren indrømmede at hun havde lagt der i håndtasken fordi hun og Laurits havde leget skovtur. Hvad saksen skulle på skovturen vides ikke!? 

MEN nu til det vigtige: Båden lå fint og på sin plads – ingen sovende vagabonder og ej heller mågetræf i mastetoppen med det deraf følgende mågelort på dækket. På vejen i bussen fra lufthavnen var Sofie helt elektrisk for at komme til at pakke sine legesager ud og tumle i køjerne – Laurits mumlede indimellem ”stor båd henne?”. 

Hvad har vi så lavet de sidste dage her midt i festival postyret (man kan dårligt gå på broen uden at skvatte over champagneflasker og smarte typer). De sidste dage er gået med en masse praktisk: Sætte redningsflåde fast på dækket, montere vindror, puste gummibåd op, montere storsejlet, et tur opad masten for at smøre skinnen til storsejlsslæderne og påsætte sprayhood på ruffet. Alt imens vi jagter småfisk og rejer med Sofie og ser på motorcykler med Laurits.
Sofie er allerede bleven god til at ro i gummibåden med far. Så sidder far og fedder den og sikre sig en krebserød kulør på sin blege krop – av. 

Udover at få stuvet al vores bagage så mangler vi kun at få lavet en vigtig ting førend vi er klar til take-off og det er en opgradering af ankerkæde og ankerspillet – vi havde bestilt reservedelen i Påsken, men den var ikke kommet alligevel Men den skulle være klar i morgen fredag den 26. maj. 

Også de ultra korte:
…vejret er fint: shorts og bare tær. Der var et mega fyrværkeri i nat der nær skræmte livet af Laurits. Vi spillede forboldkamp på torvepladsen her til eftermiddag og hold k… hvor er det vindror lækkert - det bliver fedt at prøve om det virker! Og nu køre der kamera blitz og lounge musik til den store guldmedalje på havnefronten – gad vide hvornår Uma Truman kikker forbi?

Og sidste nyt hjemmefra er at Ludvig (Sofies kanin) er bleven far til 3 dejlig kaninunger på Baneskellet 14 – vi står ved fadderskabet; børnepengene er på vej.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite