Finale Ligure 8. juni 2006
Store ordne dag!!. Der blev gjort rent, vasket tøj og lavet små reparationer. Sofie og Laurits samlede den fine gule playmobil båd, som Laurits fik af Albert og Josefine i afskedsgave. Det var stor succes!! Herefter blev den store gummibåd sat i vandet, der kom motor på, og så drog far og Sofie ud på havet med den gule playmobil båd på slæb. ( Laurits er ikke så vild med gummibåden endnu). Sofie og Mads sejlede en lang tur og tog en svømmetur i det ”kolde” vand på kun 19 grader. Laurits tog en lur imens.
Efter middagsluren gik Mads på internet cafe og Sofie, Laurits og jeg gik op til byen, for at finde en legeplads og en fødselsdags gave til Gitta. Hun har fødselsdag i morgen. Klokken var rigtig mange inden vi kom hjem til båden igen. Børnene var trætte, så de kom tidligt i seng.
Gitta og Erik kom over ved 22- tiden og morgendagens sejlads blev planlagt. Turen over Genova bugten er godt 40 sm, så det er rart at have nogle at følges med. Gitta og Erik er et godt bekendt skab, De har prøvet det meste tidligere og øser gerne af deres erfaringer. Efter en god kop kaffe var ruten lagt og vi gik i seng.
|