Mandrem afsked 9. januar 2007.01.24
Nu var det tid til at tage afsked med Mandrem og alle de mennesker vi havde lært at kende. Alle de danskere, der havde været i Mandrem i julen og nytåret, var taget hjem d 8. januar. Akacia og hendes familie var også taget af sted mod nord Indien, så der var stille i Mandrem d 9.januar.
Vi var også klar til at rejse videre. Det var dejligt at være ved stranden i så mange uger, men nu trængte vi til at komme videre. Mandrem gav os lige nøjagtig den ro, vi sommetider manglede, da vi sejlede rundt i middelhavet. – intet dårligt vejr at tage stilling til, ingen bekymringer om hvor vi skulle sove om natten, ingen proviantering og sidst men ikke mindst, ingen tøjvask, rengøring eller madlavning!!
Der var en håndfuld danskere, der ligesom os havde slået sig ned i Mandrem for en længere periode, og dem skulle der siges ordentligt farvel til. Vi mødtes den sidste aften på stranden og fik lidt snack og lidt at drikke. Herefter gik vi ud for at spise. Sofie var desværre blevet syg, med ondt i maven og opkast. Hun havde om morgenen fået antibiotika, så hun var heldigvis så frisk om aftenen at hun godt kunne komme med ud at spise- eller rettere bare sidde med ved bordet, for hun havde ingen appetit. Vi har heldigvis været rimeligt forskånet for maveonde. Mads og jeg har hver haft et par turer med mavesmerter og diarre, men takket været ”mors medicinkasse” har generne været relative beskedne. Børnene har ikke- udover det ovenstående tilfælde med Sofie – haft sygdom. Jeg tror det skyldes at vi har forsøgt at holde god håndhygiejne og holdt os fra fødevarer der potentielt var forurenet, så som is, salat og kød….og så held!!
Mads var om formiddagen d 9. januar taget til posthuset i Arambol for at sende bøger hjem til Danmark. I Indien har de den ordning, at det er billigt, via post, at sende bøger rundt til hele verdenen. – og det var det også!! Mads fik syet et omslag til 5 kg bøger hos skrædderen oven over posthuset og sendt bøgerne hjem til Danmark for 200 rb ( ca 26 dkr). Det viste sig at postvaegten vejede 1 kilo for meget - saadan sikre man sig ekstra drikkepenge. Bøgerne forventes at være på Kastrupvej 162, Amager om 3- 4 mrd. Vi får se!!
Vi fik også sagt ordentligt farvel til Magdalena og hendes familie. Vi blev bedt om at tænde lys ude ved det lille alter ved vejen. Det var højtideligt og rørende at hele familien, sammen med flere af naboerne stod og tog afsked med os!!
Taxa turen til nattoget mod syd tog en time. Da vi var lige ved at være der, standsede taxaen og vi kunne ikke blive transporteret længere. En politibil var lige drejet op af vejen mod stationen, og det viste sig at taxaen ikke var en officiel taxa, men en privat bil og derfor ikke må køre med passagerer. Resultatet blev at vi blev læsset af taxaen og måtte gå det sidste stykke. Vi er ikke klar over hvad konsekvensen for chaufføren ville være, men ud fra den paniske måde hvorpå han smed os ud af taxaen, var den ikke ubetydelig. Vi nåede toget, som var over to timer forsinket.
I toget fik vi lidt at spise af vores medbragte mad. Børnene var trætte, så de blev hurtigt lagt til at sove. Freddy havde sagt til os at Mads og jeg ikke måtte sove på samme tid, men at der altid skulle være en til at holde øje med vores ting og børnene. Vi havde købt gode billetter, så der var umiddelbart ro og orden i kupeen- udover mus der pilede rundt mellem sæderne. Børnene sov hele natten, vågnede klokken 9 og klokken 10: 30 var vi fremme i Kochin. Vi var ikke blevet bestjålet – det var til gengæld et syd Afrikansk par vi havde mødt på banegården i Mapusa. Deres digital kamera var væk.
|