Hampi 29 november til 5. december.
Med hjælp fra Rhinoo, som ejer hotel villa river cat, havde vi fået fat i tog billetter til Hampi. Det er svært selv at booke tog billetter i Indien, da der er så mange forskellige klasser, togene er overfyldte, og billetterne skal bekræftes på et bestemt tidspunkt inden afrejse, ellers er de ugyldige. Men for et mindre beløb, havde Rhinoos ven fikset det for os. Han havde også booket taxa, som ville bringe os til og fra toget. Vi havde selv booket et hotel. Hotellet var statsejet. Det var det eneste hotel i Hampi med air condition, så det tog vi.
Hampi er et 26 kvadrat kilometer stort natur skønt område med masser af templer, tårne, pavilloner og paladser. Bygningerne er opført fra ca 1336 til 1565, og er et af Indiens vigtigste historiske områder. Det er kun de sidste ca 30-40 år området har været turist attraktion. Indtil da, var området begravet i mudder og overvokset af planter. Bygningerne er desværre ikke så godt bevaret, da området i midten af 1600 tallet, i 6 måneder blev styret af muslimer, som ødelagde så mange og så meget af bygningerne som muligt. Trods denne ødelæggelse, er området en helt uforglemmelig oplevelse.
Vi blev hentet klokken 5 om morgenen. Børnene blev sovende båret ud i taxaen og sov hele den næsten to timer lange tur til toget i Vasco. Med hjælp fra togpersonalet ( og alt for mange drikke penge) fandt vi vores pladser i toget. ( 3. klasse med air condition ) Pladserne var kombineret sidde og sovepladser. Turen på 323 km tog de planlagte 10 timer og kostede 1800 rupies incl et gebyr på 600 rupies hver vej ( ca 250 kr) for alle mand!!
Det var en dejlig rolig tur, hvor ungerne endnu engang viste, at de er blevet rigtige rejse børn, der nyder turen og lader tiden gå.
Vi blev, som aftalt, hentet på banegården i Hospet, 12 km fra Hampi. Det er rart med disse aftalte pick ups, da der hersker totalt kaos ved ankomst med toget. Alle de lokale taxa chauffører ønsker at få dig som kunde.
Den lille rickshaw var godt fyldt op, da den kørte os ud mod Hampi. Hospet er en middelstor by med larm, kaos og masser af faver. Vi punkterede på vejen, men det tog kun nogle få minutter at få dette ordnet. På de få minutter, nåede der at stimle min. 20 mennesker op, for at få lidt fornøjelse af sceneriet.
Vi ankom til vores hotel kl 18:00, fik lidt at spise på den absolut kedelige restaurant og gik tidligt i seng. Hotelværelset var stort, rent, med toilet og bad med varmt vand. Ellers var det ikke noget at skrive hjem om. Det var det bedste værelse i Hampi og kostede 260 pr. nat. Vi vælger at bruge forholdsvis mange penge på at bo, da vi syntes det er vigtigt med rare og komfortable rammer, når vi har Sofie og Laurits med.
De næste tre dage blev vi hentet klokken 9, og fik derefter en 3-4 timers guidet tur rundt i Hampi. Vores guide, var en ung indisk historie studerende. Han var rigtig dygtig til at fortælle om hinduismen og til at vise os rundt i området. Takket været ham, syntes Sofie også det var ret interessant at gå rundt i de gamle templer. Hinduismen rummer så mange spændende historier, og dem slugte vi alle.
Den søde tempel elefant, var selvfølgelig den, der vakte mest begejstring. Den stod bare i hoved tempel gården og velsignede folk der kom forbi. Man skulle give den en rupies i snablen, hvorefter den lagde dens snabel på ens hoved. Der var også masser af aber, der sommetider var meget nærgående. Vi havde nogle fantastiske dage sammen med guiden, og vil håbe, at vi kan huske en masse af de historier han fortalte os, når vi kommer hjem. Det vil være alt for omfattende at skrive om her. Guiden tog os også med ud til nogle lokale sukker ”fabrikker”. Det var vist ligeså meget for at vise os bleg huder frem til de lokale. Vi blev i et hvert tilfælde det helt store tilløbsstykke. Næste gang vi putter rørsukker i kaffen, vil vi huske på hvor meget der er blevet arbejdet for at fremstille dette søde sukker.
Sofie og Laurits fik så meget opmærksomhed i Hampi. Vi var udenfor turistsæsonen og der var mange skoleklasser på udflugt til området. De blev helt paffe når de så Sofie og Laurits med deres fine lyse hår. De havde helt sikkert aldrig før set hvide mennesker. Alle ville rører ved Sofie og Laurits, kvinderne var ellevilde og mændene ville bære rundt på børnene. Der blev taget mange billeder af børnene, og til sidst syntes de ikke det var sjovt mere. Vi måtte bruge meget energi på at holde folk fra børnene.
Vi fik syet to julesokker til Sofie og Laurits i Hampi. De kostede en 5’er stykket også måtte Sofie selv tegne den og bestemme hvilket stof der skulle bruges. Sokkerne blev rigtig fine.
Om eftermiddagen var vi som regel på hotellet. Det var dejligt med lidt helle og ro til af fordøje de mange oplevelser og den fremragende mad de kunne lave i Hampi.
Tirsdag morgen d 5. december blev vi kørt til toget kl 7:30. Vi var hjemme i Mandrem kl 21. Det var rigtig rart at komme hjem til vores lejlighed igen.
|