Ilovik , Uval Ataturi og Mali losinj 19-22. september.
Jeg behøver næsten ikke at skrive noget til disse dage. Det er næsten de samme ting vi laver i disse dage, som vi har lavet de sidste par uger.
Sofie og Laurits er rigtig søde og gode ved hinanden. Sofie leger fantastisk med Laurits, og han er blevet så dygtig til at snakke og være med til Sofies lege, ”- så siger du det, og så gør du det, ik Laurits?” Man kan måske blive lidt mere bekymret på Sofies vegne, om hun ikke få udfordring nok, når hun hele tiden kun leger med lillebror? Men der er ingen tvivl om at hun sætter pris på hans selskab, for da vi en dag kom til at snakke om dengang Laurits var så syg hernede, sagde hun at hun også havde savnet at lege med ham i de uger.
Laurits er holdt op med at sove middags søvn. Det giver nogle lange dejlig aftner til Mads og jeg. Lige i øjeblikket snakker vi meget om hvordan hjem transporten skal lykkes og at vi glæder os til den er på plads, så vi kan komme i gang med at planlægge Indien turen. Mads forsøger også at nå at læse alle de bøger han ikke har fået læst de sidste 6 år og jeg er begyndt at strikke ( jeg fik strikkegarn, pinde og opskrift af Mette Johannesen inden afrejse) Trøjen til Laurits er allerede for lille, men ellers ser den nu meget fin ud – det er i et hvert tilfælde sjovt!!
Nu da Laurits ikke sover til middag længere falder han meget hurtigt, og ofte meget pludselig i søvn. I Ilovik sad vi og spiste på restaurant, da han midt i maden pludselig falder i søvn. På en måde, var det jo meget dejligt. Sofie, Mads og jeg kunne nu spise vores mad i fuldstændig ro. Værre var det, da vi var på tur i gummibåd og Laurits, som sædvanligt styre båden, pludselig sidder og falder i søvn. Vi få lige tids nok fat i kraven af rednigsvesten og lagt ham ned. Der skulle ikke være gået mange sekunder mere, så var han faldet over bord, og han havde nok fået sig en overraskelse!!
Fredag d 22 september tog vi i havn, Mali Losinj, Middelhavets bedst beskyttede natur havn, for enden af en lang kanal, kun 2 sm fra vores ankerplads. Vi blev helt forvirret, da vi nærmede os det vi troede var havn, for der lå ingen sejlbåde, også bliver man bekymret for, om der er noget i vejen med den måde man har læst kortet på eller noget andet man har overset. Men det viste sig bare, at vi er lang udenfor sæsonen, og at ingen gider besøge Mali Losinj. Hen på aftenen kom der dog lidt både ind, men vi lå forsat helt alene på broen. Vi skulle ind for at handle og have vand. Vi forkælede os selv og børnene fik lidt nyt legetøj ( købt i en kiosk, her er ikke legetøjs forretninger, elendig kvalitet) – de var lykkelige!! Laurits blev klippet hos den lokale for 50 kunar ( ca 50 dkr)
|