Livorno 19. juni 2006
Paa vej mod Korsika.
Så ligger vi her igen i Livorno havn. Klokken 9:00 sejlede vi mod Elba, godt 40 sm fra Livorno. Vejret var fint, vinden var godt nok lige i næsen, men vi tog ud alligevel. Vejrmeldingerne var fine. Vi havde forberedt Sofie og laurits på at det ville blive en lang tur. Da vi havde sejlet et par timer begyndte overvejelserne om hvorvidt vi skulle vende om. Bølgerne var for høje og vi kom ingen vejene. Vi sejlede med storsejl og motor. Vi kunne ikke holde Elba op. Vi havde ofte kontakt med Luna. Erik og Gitta har aldrig sejlet i sådan et møj vejr hernede. Alle vejrmeldinger var forsat fine, men da bølgerne blev højere, vinden steg til over 12 sekund meter og himmelen blev mørk, blev vi enige om at vende om. Ifølge vores gps ville vi også først være på Elba klokken 20: 30. Ved denne tid er det mørkt, og det er ikke specielt rart at gå ind i havn, når det er mørkt. Vi var kommet lige præcis halvvejs, da vi vendte om….og så gik det stærkt. Med en vind på op til 15 sekund meter og bølgerne lige ind bagfra.Vi sejlede over 10 knob! Det tog ca tre timer så var vi i Livorno igen. Klokken var 15:30. Der var heldigvis plads til begge både for endnu en nat. Sofie og Laurits havde heldigvis haft en fin tur. Sofie spurgte Erik da de kom ind, om deres båd også havde gynget lidt. Vi fik ”sejlerpandekager” da vi kom ind (sejlerpandekager får vi, når vi har haft en lang sejlads) kaffe og richard i cockpittet sammen med Gitta og Erik. Vejrmeldingen er desværre den samme for i morgen, men onsdag ser det bedre ud. Så onsdag morgen regner vi med at sejle igen.
Tiden går nu med at holde båden ren og pæn, vaske tøj, spille uno, læse ” meser meser ” ( Laurits udtale af mester mester.) og Sofie får snakket en del med Elna og Dora. |