Ancona 3. september 2006.
Vi tog med toget mod Ancona klokken 12, med ankomst klokken 17. Jeg tror aldrig vi har kørt så længe i tog. Sofie og Laurits så frem til denne tur. De var lidt kede af at skulle sige farvel til det gode hotelværelse i Rom, men det var en trøst, at vi også skulle bo på hotel i Ancona.
Vi kom til at bo på et ” fint stort hotel” som Laurits sagde, tydelig imponeret af al den glimmer og plys der prydede hotel ” Roma”.
Den sidste aften i Rom, havde Sofie, Laurits og Mads været ude at spise alene. Børnene havde opført sig eksemplariske, og dette kunne en flok damer i restauranten ikke stå for, så de havde givet Sofie hver deres rose, som de havde modtaget af deres mænd tidligere på aftenen. Disse roser blev en tro følgesvend de næste mange dage, og jo brunere de blev, jo mere sol mente Sofie roderne havde fået.
Vi skulle tidligt op næste morgen og med færgen mod Zadar. Vi gjorde alting klar om aftenen, da vi godt viste at det ville blive en udfordring at få børnene op klokken 8:30!! Det blev svært, men vi nåede det hele, selvom børnene var noget mugne over at blive vækket.
|