00
Jordomrejse 2006-07 » Korsika » Machinaccio 25-30.06.2006
Machinaggio 25. juni 2006.

Så var det afgang mod Machinaggio. Første skulle båden lige gøres sejl klar og der skulle købes ind. Alle børn i tøjet, klapvognene på land også mod supermarkedet. Vi havde bare lige glemt at det var søndag, så supermarkedet var lukket. Jeg syntes at familien Neble havde lov at rode lidt rundt i dagene, men Askvig burde være lidt mere opdateret og burde have aflyst missionen. De blev hurtigt tilgivet og vi sejlede ud uden friske forsyninger.
Vi fik en flyvende tur med vind og bølger ind bagfra. Det var fint vejr i Bastia. Vejrudsigterne var endnu engang blevet studeret nøje. Gitta og Erik havde sendt en sms om at der blæste mere mod nord og at bølgerne var pæne. Vi talte med dem nogle gange, og det endte med at vi vurderede at vi godt kunne tage den lille tur der op.

Vi havde ikke sejlet længe, så sov alle børn. Laurits havde lagt sig i køjen allerede inden vi havde sluppet fortøjningerne og han sov, vanen tro, til vi var inde i Machinaggio.
Mikkel og Iben blev en lille smule søsyge, men de var seje og jeg tror de nød turen.

Undervejs blæste det op. Inden vi nåede de 30 knob, havde vi heldigvis rebet sejlet. Vi var undervejs oppe på 36 knob (=18 ms = kulling har jeg lovet mikkel at skrive). Vi sejlede heldigvis den rigtige vej i forhold til vind og bølger. Mads og jeg var en smule bekymret. Vi har aldrig i Danmark prøvet at sejle i så meget blæst. Men det gik fint. Båden føles sikker og sødygtig i det hårde vejr. Børnene nåede ikke at opdage at det blæste, og at vejret var en smule vildt…..det er altid hovedfomålet, at de skal have en god tur.

Vi havde en lidt kaotisk ankomst til kaj, da der gik lidt kludder i kommunikationen mellem hjælpsomme folk på kajen og os. Båden fik en lille skramme på hækken.
10 minutter efter vores ankomst kom en dansk båd blæsende ind. De lagde sig uden på os. Da de var godt sikret ankom en svensk båd med dansk besætning, som også lagde sig uden på. Her lå vi godt i forhold til vinden, men vi skulle selvfølgelig flytte os til rigtige pladser. Det var et større projekt at flytte i den stærke blæst, men ved fælles hjælp lykkedes det os.

Den danske båd, Qvintus, med Jytte og Harald ombord gav os en masse gode langturs tips, nyttige informationer om havne i Italien og Grækenland. Vi lånte også en masse kort over Grækenland. Det var en fantastisk venlighed, som vi sætter stor pris på. Qvintus var på vej hjem og deres næste stop var den franske sydkyst. Den svenske båd May skulle også mod fastlandet.

Om aftenen fik vi færdig grillet kylling. Hvis der er noget franskmændene er gode til, er det at lave grill kyllinger. Vi havde en rigtig hyggelig aften.

Næste stop skulle være St. Florent, på vestsiden af Cap Corse. Cap Corse er berygtet for darligt vejr (det blaser altid her) saa vi skulle virkelig have en god vejmelding inden vi gaar rundt.
Machinaggio 25-29. juni 2006.

Vi havde sat uret til at vække os klokken 7, for at komme tidligt mod St-Florent 36 m rundt om Cap Corse. Alt var klart, men vi skulle lige have diesel på. Der var bare ikke mere diesel på tankstationen, så vi måtte vente nogle timer på en tankvogn. Imellem tiden var det blæst op og vi bestemte at blive i havn til næste dag. Gummibåden blev sat i vandet og der blev gjort klar til strand tur. Vi kunne bare have gået der over, med Markus ville så gerne ud at sejle i gummibåd. Alle mand til stranden!!

Sådan gik denne første overligger dag i Machinaggio.

Børnene kom meget sent i seng. Sofie og Laurits nyder Markus og Smillas selskab.

Båden blev gjort klar til afgang næste morgen tidligt.
Det skulle være så smuk en tur rundt om Cap Corse, så denne oplevelse ville vi gerne have sammen med vores gaster. St- Florent skulle samtidig være et fantastisk bade sted, så her kunne vi godt tænke os at ”lufte” vores børn.

Næste morgen var der en lidt dårlig vejrmelding, så der blev lidt skuffende besluttet, at vi heller ikke skulle nogen vejne i dag. Det er så vigtigt at man hurtigt beslutter om man skal sejle eller ej, når vejret ikke er som forventet. Ellers går man i alt for mange timer rundt om sig selv, og får ikke noget ud af dagen…i værste fald bliver man sur og muggen
Vi tog i stedet på tur op i bjergene. Her fra var der en fantastisk udsigt og det var en dejlig tur.
Der blev også brugt nogle timer med fiskenet på molen og krabberne havde fra dette sekund en usikker tilværelse.
Om aftenen var vi ude at spise. Frankrig spillede fodbold mod – var det Spanien?? Frankrig vandt ihvertfald, og det gav en fin stemning.

Næste morgen var der ikke engang tanke om at sejle nogen steder. Hele natten havde det stormet og hylet. Mads havde skabt lidt dramatik i kahytten, ved i søvne at skrappe op om, at vi flød afsted, og han jagede mig op for at kigge ud. Der var i minutterne efter sort snak mellem Iben, Mads og jeg som sluttede af med fnisen og så sov vi staks igen. Båden lå i øvrigt fint.
Vi gik endnu en tur op i bjergene. Vi ville ud for at finde nogle udlejnings heste. Det kunne ikke lade sig gøre, men vi fandt en rigtig fin strand i stedet med en lille cafe. Her brugte vi resten af dagen.
På vej op i bjergene havde vi set at Luna var kommet ind i havn ( vi viste selvfølgelig godt at de var på vej) det var dejligt at se dem alle fire igen. Sofie og Laurits måtte straks over for at hilse på hundene. Der var stor gensynsglæde.

Nu var det blevet torsdag og det var et stort ønske at komme ud at sejle. Der var ingen vind klokken 7, så der var optimisme. Klokken 8, blev den sidste vejrudsigt studeret og diskuteret med nabo bådene. Resultatet blev at vi ikke kom nogle steder, da der blev varslet hård vind over middag.

Det blev dog til en lille tur til tankstationen. Her opdagede vi slangen til vores dieseltank var utæt, og så var dagen projekt dikteret. Askvig og Sofie drog til den gode strand og Laurits, Mads og jeg blev hjemme til praktisk arbejde og kaffe hos Gitta og Erik.
Efter flere besøg i byens skibs handler og maskine forretninger lykkedes det Mads at finde en slange der ved kunne bruges til tanken. Og efter lidt kreativ håndarbejde var røret skiftet.
Vi kom heller ikke til St- Florent den sidste dag, familien Askvig var på besøg. I stedet tog vi båden ud til en lille bugt og badede hele dagen. Det var fantastisk.
Klokken 19 tog vores gæster med taxi til Bastia for at tage nat færgen mod Nice.
Det var meget mærkeligt at sende dem af sted hjem til hverdagen og vide at vi ikke er en del af dette ræs får om et år. Det var nok her det gik op for os, at denne tur ikke er ferie, men at vi virkelig har ”meldt os ud” af hverdagen for en lang periode.

Vi fik en snak hos Luna og Sofie fik lidt trøst af Dora og Luna. Hun var ked af at Markus skulle hjem.

Vi havde en plan om at sejle næste morgen klokken 9.

Klik her for at få dit eget GoMINIsite