Otok Olib 16-18. september 2006.
Vejret var ikke for godt, men med en nogenlunde vejrudsigt frem til middag, besluttede vi os for at tage ud for at gå mod Olib 11 sm mod NE. Det blev en fredelig tur og der var masser af plads inden i den lille havn da vi kom frem. Vi hægtede os dog først til en bøje udenfor havnen, hvorefter mads og Laurits tog gummibåden ind i havnen for at undersøge vanddybden. Den Imray Adriatic pilot vi sejler efter, er ikke så præcis og med så mange detaljer som vi er vandt til fra pilots fra Frankrig og Italien. Det er lidt anstrengende, at man ikke kan regne med de oplysninger, der står i bogen.
- nå, men vi fik en fin plads, lige foran færgen!! I Olib gik tingene heller ikke for stærkt. Det var rigtig hyggeligt. I denne by var der ingen biler, kun golf biler og små 4- hjulede motorcykler.
Vi havde nogle regnvejrs dage, hvor båden afslørede nogle huller hvor vandet kunne komme ind…..og de skal jo lukkes inden overvintring i Danmark. For første gang på vores tur var Sofie og jeg ude at gå i regnvejr. Sofie syntes det var lidt sært at have sko og lange bukser på.
I Olib fik vi besøg af en mus. Og hvis der er nogen jeg ikke gider at have besøg af, er det en mus!!. Den sidste morgen inden vi sejlede fandt Mads en masse musselort i Cockpittet. ( han fortalte mig det først om eftermiddagen) Vi havde tidligere talt om hvor belastende og næsten uoverskueligt det ville være at få mus om bord og vi havde talt om hvordan man kunne undgå dette - for ikke at tale om rotte besøg, og hvordan man forhindre dem i at spadserer over trosserne til båden.( men vi havde ikke gjort noget ved det- øv)
Alt mad blev fjernet fra muse højde, og de næste dage blev der lytte, kigget og lyst efter mus, og vi fik næsten ikke fik sovet om natten pga eftersøgningen.Vi fandt ingen mus, og til sidst blev vi enige om at musen må have forladt det gode skib Incognito af egen fri vilje, inden vi opdagede at den havde været på besøg.
Sofie gik meget op i at gå på muse jagt. Jeg gad godt vide hvordan hun havde reageret hvis hun havde set en levende mus om bord.
|