Porto Turistico Roma, Anzio, nettuno 26-31. juli 2006.
De næste dage bliver hurtigt beskrevet. Vi prøver at sejle nogle lange stræk for derefter at give os selv og børnene lidt sejl fri nogle dage ind imellem. Det er vigtigt for os at bevare sejler glæden, specielt for børnene, men vi må indrømme at vi er ved at være lidt sejler trætte. Vi vil gerne til Grækenland og dase, men det kan man jo ikke sådan komme over natten og vi regner med at skulle bruge august på at komme derned.
Der er ustabilt vejr over Italien, med torden, blæst og regn. Det gør det hele lidt anstrengende, da vi hele tiden må være meget opmærksomme på vind retninger, styrker og bølgernes højde. Det ustabile vejr gør det svært at planlægge vores rute. Vi prøver at bevare roen og få det bedste ud af de dage hvor vi er indeblæst. Vi har jo heldigvis hinandens selskab og det er jo i sidste ende det,det hele drejer sig om!!
Laurits er blevet rigtig god til at snakke … og synge. Han har helt styr på hvad forskellen på en motorbåd og en sejlbåd er. En sejlbåd har storsejl, det har en motorbåd ikke. Sofie hedder ikke længere ” Pie” men ”Topie”. Det kniber med s og f i næsten alle ord. Han hygger sig meget med at fange ”pisk” og ”mullinger”.
Sofie og Laurits sidste nye leg, som de nyder meget, er at ride på bommen. Engang i mellem bliver hesten forvandlet til en stor larmende motor cykel.
Anzio var et godt bekendtskab. Vi måtte smide vores anker i havnebassinet og bakke ind til kaj og fortøjre bagenden mod land. Det har vi ikke prøvet før. Vi fik heldigvis god hjælp fra den båd vi skulle ligge op af, så manøvren var vellykket. Byen var hyggelig med de indkøbs muligheder vi havde brug for….dog ikke en bade stige, den finder vi nok ikke får vi kommer hjem. Båden vi lå ved siden af var engelsk. Ægteparret havde rejst i middelhavet i 20 år, så vi fik nogle gode informationer fra dem. Vi brugte deres båd til at gå i land på, da vi ikke kunne fortøjre, så vi kunne gå i land fra Incognito.
|