00
Jordomrejse 2006-07 » Korsika » Rondinara - Port de Taverna 16-22.07.2006
Porte de Rondinara 16. juli.

Efter en god nattesøvn, som vi trængte til, vågnede vi op med frisk mod på det hele. Klokken var 7, da vi forlod Sardinien. Børnene sov endnu et par timer, og den smukke morgen blev skyllet ned med en kop kaffe og en portion musli. Der var næsten ingen vind eller bølger. ( som vejrudsigterne havde varslet. ) Vi skulle sejle ca 30 sm. Klokken ca 9:30 blæste det pludselig stækt op. Vi fik hurtigt rebet sejlene, men med en vind på 34 knob foran på tværs, var det hård kost. Søkortet blev studeret og vi fandt en lille anker bugt, hvor der skulle være læ.
Anker pladsen var perfekt, vi kastede anker til ug og børnene havde ikke rigtig opdaget at vejret var blevet så voldsomt. Denne oplevelse gav lidt plus point til det sarte humør.

Stedet hed Rondinara, og er det fineste sted. Selvom navnet lyder som en havn er der igen - kun en bugt, som udgor en naturhavn. Da vi kom sejlende ind på stranden i vores gummibåd, blev vi mødt af en dansk familie. Vi fik en lille snak og aftalte at de kunne komme forbi i morgen.
Laurits fik sig endnu en svømme tur. Vandet er over 27 grader, så der skal ikke den store overvindelse til at komme under.

Det var vores mening at sejle videre mod Porto Veccio næste dag, men de næste tre dage blæste det hårdt fra nord. Vi lå for anker med op til 28 knob i næsen, men vi lå sikkert og godt, så dagene var fine og vi fik badet en masse.
Beate og Lars kom svømmende forbi en dag og fik en cola. Sofie syntes det var hyggeligt med lidt besøg.
Golf de San Ciprianu 19. juli 2006

Samme historie som tidligere: Dagen startede med en dukkert, herefter afgang mod en anker bugt nær Porto veccio. Stedet vi kom til havde dog den flotteste strand, vi endnu havde været ved. Laurits ” vandhund” var mere under vandet end over vandet.
Vi lavede ikke så meget andet end at svømme og dase.
Sofie fik ringet hjem til Nikolai og Caroline. Hun savner dem en del, men klare det dog fint. Sofie fik skrevet en masse breve til veninderne og vennerne.

Sofie glæder sig til at sommerferien er ovre og hun skal til at gå i skole. (gad vide hvornår ferien er ovre??)
Port de Taverna 20 – 22. juli 2006.

Port de Taverna er sidste stop inden vi skal over mod Italien. Det var egentligt ikke meningen at vi skulle sejlet alle de 47 sm fra Porto Veccio men det gik så godt og Sofie syntes at det var ok at sejle en lang tur, så vi nu ligger her, og er ved at gøre klar til afgang. Vi er kun ca 20 sm fra at have sejlet hele vejen rundt om Korsika.
Vi havde egentligt ikke de store forventninger til oplevelserne og naturen på østsiden, med østsiden af Korsika er bestemt et besøg værd. Der er godt nok ikke så mange anker pladser, men de der findes er smukke. Kyst strækningen med de lange fine hvide strande er bestemt også værd at kigge på.

Vi havde besluttet os for at blive en tre dage i terverna, for at vaske tøj og båd, lave stor inkøb og hvile ud inden den lange tur. ( og opdaterer vores hjemme side)

Selv om det er høj sæson her på Korsika, har turisterne ikke fundet vej til Tervarna. Der er nu heller ikke meget at byde på. Her er dog en god strand, som børnene nyder sammen med enten mor eller far alt imens den anden part laver noget praktisk på båden.
Fredag skulle der handles stort ind. Vi tog alle en taxa, ca 12 km, til det lokale hyper U. Laurits var helt vild med at køre bil. Det er jo også nogle måneder siden, at vi har kørt bil sidst. Vi aftalte at taxaen skulle hente os igen nogle timer senere. Så blev der handlet og Laurits og Sofie fik brændt noget krudt af inde i den kølige forretning. Der er sjovt, hvordan en tur i et indkøbs center kan blive den rene fornøjelse for alle parter, gid det var sådan der hjemme.
Vi blev hentet i en C3ér. Det var lige før vi ikke kunne være der. Men det lykkedes til sidst at få pakket alle bleerne, vandet, øllerne, sodavanderne, toiletpapiret, pastaen, kiksene mm ind i den lille bil. Hjemturen var stor succes, da bilen jo er den samme som mormors, hvilket Laurits kunne få en masse ud af.

Lige nu i dette øjeblik, ligger Laurits og Mads og sover middags lur. Sofie ligger og hører Emil fra Løneberg og jeg forsøger at gøre vores dagbog færdig, så Mads kan komme på internet cafe i eftermiddag og få opdateret hjemmesiden. Her er ca 30 grader i båden og en del mere uden for. Inden tankstationen lukker, skal vi også over og have båden fyldt op med diesel, så vi er klar til afgang mod Italien i morgen tidlig……og så gik den dag.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite