Rovinj 30. sep- 1. oktober 2006
22 sømil fra Pula fandt vi dette dejlige sted. Vi lå for anker uden for byen i en lille bugt op mod skoven. Her var fantastisk smukt. Vi blev i tre dage. Laurits var helt vild med stedet, da skoven af en eller anden grund mindede ham om en ”ridder skov” hvor store kampe skulle kæmpes. Mads og Laurits tog tit gummibåden derind for lige at kæmpe lidt. Mads var den onde musekonge og Laurits var nøddeknækkeren. Sofie og jeg tog med, men havde mere rolige gøre mål. Rovinj by var bestemt også et besøg værd. Gammel fin by med den obligatoriske kirke på toppen, et fint frugt- og grønt marked, hyggelige cafeer og en labyrint af små gader. Vi er blevet enige om, at det ikke er sidste gang vi besøger dette sted.
Det er forsat dejligt vejr, men de kendte og berygtede efterårs storme lurer lige om hjørnet og kan komme hvert øjeblik det skal være, så vi besluttede at sejle nord på efter 3 dage i Rovinj. Vi kunne godt have brugt mere tid på dette sted, men som Sofie siger; vi sejler jo bare til et nyt og dejligt sted!!
|