Finale Ligure / Santa Margeritta Ligure 9. juni 2006.
Klokken var 6:30 da Mads og jeg stod op. Børnene vågnede godt nok også lige op, men var hurtige til at smutte under dynerne igen. Vi tog et bad fik pakket båden, fyldt vand på og så var vi klar til afgang. Børnene begyndte så småt at vågne og på vej ud af havnen blev der serveret morgenmad. Havet var helt stille og der var ingen vind. Den første times tids legede Sofie og Laurits nede i vores køje. De legede med den gule båd. Sofie er moren, der styrter rundt på dækket og Laurits er faren , der står stille og styrer ( han råber heldigvis ikke af moren!!) Derefter leger de, mand over bord, og kaster redningskranse ud. De putter vand og diesel på båden og vasker tøj. Der blev sunget og hørt Dyrene i Hakkebakke skoven. Det er underligt som tiden går på en underlig ikke eksisterende måde når man sejler.
Ved middagstid kom der mere vind og vi sejlede rigtig fint for sejl. Laurits blev lagt til at sove. Der kom besked fra Luna, om at de havde set delfiner. Sofie og jeg holdt udkig fra dækket, men vi så desværre ikke nogle. Det har vi til gode. Sofie faldt herefter i søvn i bunden af cockpittet.
Vi havde besluttet os for at prøve at ligge for anker i Santa Margherita Ligure. Ud fra pilot oplysninger skulle det være det perfekte sted. Det skulle så blive vores første ankring for natten. Da vi nærmede os havnen begyndte vi godt nok at trække lidt i land. Der er noget trygt og godt ved at ligge godt bundet fast til kajen om natten. Men det er så ufatteligt dyrt at ligge i havn, så skal budgettet holde, bliver vi, hvor det er muligt, nødt til at ankre for natten. Gitta Og Erik var lidt foran os og melde os, at der ikke var havne plads. Så var beslutningen taget og vi gjorde klar til at ankre. Gitta og Eriks dybdemåler var gået i stykker, så de blev nødt til at sejle videre til en anden havn for at få plads for natten. Vi fik ikke afleveret Gittas fødselsdags gave, til Sofies store skuffelse. Men vi ser dem helt sikkert igen, også kan hun få hendes gave.
Klokken var 16 da vi havde godt fast i bunden ud for santa Margherita ligure havn og sad og kigge ind på den fineste by. Gummibåden blev gjort klar til landgang. Sofie, Laurits og Mads sejlede ind til byen efter mælk og brød og for at løbe en tur. De kom veltilfredse hjem til båden efter et par timer. Båden lå stadig hvor den skulle og vi begyndte at tro på at vi havde godt og sikkert fast i bunden. Vi var godt nok lidt nervøse, men forholdene var optimale.
Vi gik i seng. Satte uret til at ringe et par gange i løbet at natten, så vi lige kunne tjekke om vi stadig lå hvor vi skulle. Vi fik en rolig nat og har besluttet os at blive her endnu en dag. Det er baaden i kan se paa billedet til venstre. |