00
Jordomrejse 2006-07 » Vest Italien (Tyrrenske hav) » Santa Marinella 25.07.2006
Santa Marinella 25. juli 2006.

Godt øre i hovederne efter den urolige nat, kunne vi ikke komme hurtigt nok fra ankerpladsen. Vi havde en fin tur på ca 40 sm for sejl. Trods nattens rutsche tur ville vi gerne ligge for anker igen. Det er forsat udgifter til havne penge der vejer tungest på vores budget. Vi havde sparet 126 euro ved at ligge for anker ud for Cala galere i to nætter. 

Vi ville lige gå ind i havn i Santa Marinella for at få diesel på tanken, inden vi lagde os ud på plads. På vej ind til benzin øen gik vi på grund. Det var rimeligt udramatisk, men vi kunne ikke selv komme fri. Heldigvis kom der en havne medarbejder i en stor gummibåd, der fik vores stor sejls fald, lagde os lidt ned og på denne måde kunne vi komme fri. Vi fik ikke diesel på, men der var heldigvis nok diesel på tanken til vores næste planlagte tur.

Vi er blevet gode til at kaste anker, så vi fik hurtigt ordnet den sag, og så skulle besætningen i land. Vi tøffede ind i havn, men der var ingen steder vi måtte lægge til med vores gummibåd. Det brokkede vi os selvfølgelig over, og fik allernådigst lov at lægge gummi båden i det fjerneste hjørne af havnen. Vi gik en tur i byen og fik spillet lidt fodbold.

Jeg tror børnene er ved at blive lidt dovne. Det er jo helt forkert for vores børn. Jeg håber det er varmen og ikke fordi vi begrænser dem i at udfolde sig fysisk. 

Sofie har været lidt sur de sidste dage. Hun savner hendes legekammerater, og det kan man jo godt forstå. Desværre glippede det at få Mette, Maja, Claes og Max herned nogle dage, inden de rejser til USA. Jeg håber meget, at vi ser dem så snart som muligt, vi savner dem meget!!

Generatoren bliver flittigt brugt på anker pladsen, ikke til at holde øllerne kolde, men til at holde computeren gående, så børnene kan se film. De ser Rasmus Klump. Laurits er helt solgt og syntes at det er den mest spændende film, der til tider er lavet.

Vi er forsat næsten dagligt i kontakt med Gitta og Erik. De er nu ved at være færdige med at rigge deres båd af, så den kan komme i vinter havn. Det er vist en temmelig varm fornøjelse. Næste sommer skal de sejle deres båd op af kanalerne til Stege.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite