Vibo Valentia 19-27. august 2006
Turen fra Cetraro, var på godt 50 sm. Vi tog af sted i godt vejr klokken 6 om morgenen. Det er mørkt ved denne tid nu. Det ene hollandske par vi havde mødt, var allerede taget af sted mod Vibo Valentia. Det var en fin tur, selv om der var mere vind og bølger end vi kunne ønske os. Jeg stod ved roret hele vejen, for ikke at blive søsyg. Mads var hos børnene. Heldigvis blev de ikke søsyge.
Vi havde ringet til havnen i forvejen for at sikre os en plads, og blev hentet i havnehullet af havne personalet, som herefter viste os vores plads.
Vibo er en lille familie drevet havn, og her var rigtig dejligt, med lille cafe og flinke havne medarbejder. Vi havde også nogle hyggelige dage med de to hollandske par vi havde mødt i Catero. Sofie syntes dog at det var en skam at hun ikke kunne forstå hvad de sagde, og hun kom til at savne Gitta og Erik og deres to hunde rigtig meget.
Laurits blev rigtig syg på 2. dagen med et 1. gangs tilfælde af forkølelses sår og høj feber. Han havde blæner og sår i og omkring hele munden. Han kunne selvfølgelig ikke drikke eller spise noget. Situationen blev kritisk på 5. dagen, men lige som jeg havde fået det hele arrangeret med Gauda rejseforsikring, begyndte Laurits at drikke lidt, så vi undgik en tur på hospital. Der skulle nu gå mere end en uge inden Laurits begyndte at spise nogenlunde normalt igen. Laurits er holdt op med at bruge sut efter den omgang. Han savner den helt sikkert, men kunne ikke have den i munden. Det var meget synd for ham.
Der var en dejlig strand lige ved siden af havnen, som Sofie brugte flittigt. Hun er blevet ret sej til at dykke. Nu skal hun bare lære ikke at holde sig så hårdt om næsen , så hun har smerter i den flere timer efter hun er kommet op af vandet.
Mads og jeg brugte hvert ledige minut til at tænke over den videre plan for efteråret. Vi var omkring mange løsnings modeller. Vi havde lovet hinanden at vi inden ugen var omme, ville have en plan for resten af turen, da vi brugt alt for meget energi på at tænke på denne plan. Nu hvor Laurits var syg var der ikke meget overskud til at tænke rationelt.
Jeg vil fri jer for alle vores overvejelser, med det der gjorde at vi valgte som vi gjorde, var et sammenspil mellem økonomi, kort sejl distance i efteråret og at vi gerne ville være hjemme i Danmark i foråret, hvor vi kan bruge nogle måneder på at sejle rundt i Danmark og besøge venner ( og få besøg) som vi ikke har så meget tid til i hverdagen.
Vi fik fat i Fabio del "Capone" som ville sejle båden til Zadar i Croatien, en tur på ca 600 sm.. Her efter ville familien Neble bruge 2 måneder i Croatien mod Koper i Slovenien. Båden vil så blive kørt på lastbil til Danmark i starten af november.
Vi skulle lige sunde os over, at vi ikke skulle til Grækenland, som vi havde set frem til lige siden vi forlod Korsika. Men da beslutningen var taget, kunne vi ikke andet glæde os.
Fabio var på besøg nogle gange for at se båden og det tog ikke lang tid at få en aftale igennem.
Vi besluttede os for at tage på ferie i Rom, mens båden blev transporteret. Da vi sejlede forbi Rom i starten af august, var der alt for varmt til at vi ville bruge tid der, så det var dejligt, at der nu bød sig en chance. Laurits var forsat ikke på toppen, så da vejret var for dårligt til at sejle gennem Messina strædet, udsatte vi afgang en dag. Vi havde lejet en bil til Laurits store fornøjelse. Han brugte meget tid på at sidde i bilen og styrer.
Transporten af båden ville tage ca 6 dage i godt vejr. Vi trængte til denne sejl pause- men ser virkelig frem til at starte på en frisk i Croatien.
|